Visuel identitet – SOME skabeloner
Portrætbilleder – Hjemmeside
Case
“Sammen skaber vi udvikling”
Den sætning har vi haft i baghovedet under hele processen til Malene Sondrups nye brand identitet.
Som erhvervscoach og ledelsesrådgiver arbejder Malene med samarbejde og trivsel i teams. Hun ønskede et corporate udtryk med et kreativ touch, da grafisk facilitering er et væsentlig element i hendes foredrag & workshops.
Malene Sondrup henvender sig primært til virksomheder og ledere. Udtrykket i både logo, skabeloner og hjemmesidedesign er stilrent og samtidigt legende, hvilket understøtter Malenes kreativitet. Den kreativitet kommer blandt andet til udtryk i ikonerne på hjemmesiden, som Malene selv har tegnet.
Logodesign tager udgangspunkt i virksomheden
Hertil har vi samarbejdet om designet til et logo, hvor Malene er centrum og står for at “forbinde” de fire kæder, som symboliserer de fire personlighedstyper. De fire kæder eller buer går igen som et grafisk element flere steder på hjemmesiden og i skabeloner, der er lavet til opslag på sociale medier.
Når vi designer et logo, tager vi altid udgangspunkt i den person og virksomhed, som vi sidder overfor. Derudover skal logoet selvfølgelig også gerne vække genklang hos de kunder, som virksomheden henvender sig til.
Brandidentitet skaber en rød tråd
Foruden et nyt logodesign, har vi givet Malene redskaberne til fremadrettet selv at kunne lave SOME skabeloner, der går godt i spænd med brandidentiteten. Der skal helst være en rød tråd i kommunikationen på tværs af platforme, og derfor går både farver og grafiske elementer igen. Da Malene Sondrup selv er stærk grafisk, har skabelonerne fået et markant udtryk, der giver kant.
Sammen med Malene har vi sparret omkring hjemmeside, som har fået et helt nyt design. Derudover er der taget nye portrætbilleder, samt billeder der viser forskellige arbejdssituationer, som Malene kan bruge på diverse platforme.
Om Malene Sondrup
Malene Sondrup har over 15 års erfaring som leder, og hjælper nu virksomheder og erhvervsfolk med blandt andet teamudvikling, ledersparring og outplacement.
I sit daglige arbejde bruger hun stærke redskaber som personprofiler (blandt andet Enneagrammet) og grafisk facilitering.
Læs mere om Malene Sondrup her: malenesondrup.dk